2023-2025: Socialøkonomiske virksomheder og bedre sundhed for sexarbejdere i Dar es Salaam (Tanzanias uofficelle hovedstad)

Vi har i Rising Hope længe ønsket at opstarte et projekt for sexarbejdere efter at have erfaret den tætte sammenhæng mellem afhængighed af stoffer og sexarbejde. Mange sexarbejdere udvikler nemlig en afhængighed af stoffer. Og den anden vej, mange afhængige begynder på sexarbejde for at finansiere afhængigheden.

Dette starter vi nu i samarbejde med vores nye samarbejdspartner STEPS Tanzania. STEPS Tanzania arbejder med stofbrugere, sexarbejdere og andre HIV-sårbare målgrupper, hvor de mobiliserer, kapacitetudbygger og samarbejder med disse målgrupper omkring at lave projekter, der er ledt af målgruppen selv. 

 I dette projekt kommer vi til at have en projektkoordinator, der har hjulpet andre sexarbejdere som peer worker i over 8 år, samt fem andre senior peer workers, der ligesom projektkoordinatoren har været sexarbejdere. Som peer workers er de uddannet til at hjælpe andre sexarbejdere.

 Projektet er udviklet på baggrund af en omfattende rapport omkring sexarbejdere i Dar es Salaam, der er udarbejdet af Rising Hope´s projektleder i samarbejde med STEPS Tanzania´s ansatte. Med udgangspunkt i rapporten har vi bestemt, at hovedformålene for vores projekt skal være således:

 

  1. Kvindelige sexarbejdere vil få en alternativ kilde til indkomst igennem vores fem socioøkonomiske forretninger

  2. Kvindelige sexarbejdere vil forbedre deres egne vilkår og sundhed gennem harm reduction programs

  3. Vi vil udvikle en strategi, hvor vi kan advokere for sexarbejderes rettigheder

 

 Vi har talt med kvinderne om deres drømme, erfaringer og evner inden for forskellige forretningstyper. Vi vil derfor starte fem socialøkonomiske virksomheder, og vi kommer til at have en forretning i hver af de fem distrikter i Dar es Saalam:  Kinondoni, Ubungu, Kigamboni, Temeke and Ilala. Hver forretning kommer til at blive ledt af en peer worker i samarbejde med fem andre kvinder. 

Foruden dette, vil vi starte et harm reduction program, som kvinderne i de socialøkonomiske virksomheder vil lede som en bibeskæftigelse ved siden af forretningerne. De vil blive trænet til at blive peer workers af vores projektkoordinator og fem senior peer workers, så de derigennem bliver udrustet til at hjælpe andre sexarbejdere. De vil undervise omkring kønssygdomme, menneskerettigheder, sikrer afrapportering af vold, uddele kondomer, teste kvinderne for kønssygdomme og hjælpe dem til at få behandling, når de er smittet med kønssygdomme som HIV

 

Aktuel status:
Vi har modtaget en bevilling fra CISU på 500.000 kroner og Elisabeth er i Tanzania og sammen med STEPS er hun i gang med at organisere de forskellige arbejdsgrupper i projektet.

Forrige
Forrige

Juni 2023 - Juni 2024: Wana Ndoto Adgang til Skole og Sundhed for Udsatte Børn i Dar es Salaam

Næste
Næste

2021-2025: Halvvejshus og socialøkonomiske virksomheder